Egentlig havde jeg planer om at lave et indlæg om Kajs Have engang i højsommeren, hvor alle blomsterne stod i flor og hvor alle det grønne kom til sin ret.
Det blev bare aldrig til noget - og nu er alt vissent og gråt i Kajs Have, så I må bare tage mit ord for, at det er en meget fin have.
"Hvem er Kaj?" tænker du måske...
Kaj er vores genbo lidt mere end halvdelen af året - den del af året, hvor det ifølge ham er varmt nok til at bo i et sommerhus, som indtil for ganske nylig var helt uden varme. På sine "gamle dage" har Kaj nemlig fået en varmeovn til de koldeste morgener.
Midt i vores kvarter ligger nemlig 2 sommerhuse på noget jord, som oprindeligt tilhørte DSB.
Den ene af de sommerhusgrunde har Kaj lejet fra DSB igennem
53 år.
Han har boet med hele familien i det lille bitte sommerhus (kolonihavehus), som de byggede af genbrugsmaterialer. Det hele er meget "primitivt" målt efter nutidens standard. Der er blevet indlagt strøm og vand, men der er stadig ingen kloak - og derfor intet toilet og bad. Kaj har et tørkloset i et skur i baghaven - og etagevasken bliver suppleret med et bad hjemme i lejligheden engang imellem.
I en alder af
96 år bor Kaj stadig i sommerhuset fra 1. maj til engang i det halvsene efterår, hvor han må kapitulere og flytte tilbage til lejligheden i indre by, og så kommer han kun på visit ind imellem - for lige at holde øje med det hele, og for at hilse på rundt omkring.
Kaj er efterhånden blevet børnenes "oldefar" - og særligt Emilie elsker at komme hos ham. Kvarterets unger bliver fyldt med småkager og sjove historier - og der er altid kaffe i koppen eller en øl til de voksne, som kigger forbi. Som oftest serveret sammen med en af de 4-5 "historier" som udgør Kajs repertoire af (temmelig uskyldige) vitser.
Igennem de 53 år Kaj har boet i sommerhuset har han fået mange venner i kvarteret. Han er på efternavn med "Hansen" og andre af de gamle i kvarteret, for det var man jo "den gang". Han kan fortælle en hel masse om de mange mennesker, der har boet i kvarteret igennem tiden, og fortælle om tiden før S-togsbanen, hvor hans have var dobbelt så stor.
Haven er som nævnt et kapitel for sig. Han har nusset om den i alle årene, og gladeligt delt ud af stauder og lignende. Tidligere dyrkede familien mange grøntsager, mens det nu kun bliver til kartofler, rabarber og lidt andet grønt. Ukrudt er et nærmest ukendt begreb på de ca. 500 kvadratmeter, og han bruger altså ikke Round Up.
I en alder af 96 år klipper Kaj stadig al hækken med en hånd-saks. Ikke noget med el-dreven hækkeklipper som os andre. Det tager ham omkring en uge at nå hele vejen rundt og det er hårdt arbejde. Godt det ikke er mine arme, der skal igennem den omgang.
Nå... hvorfor kommer dette indlæg så nu, og ikke engang næste sommer, hvor det jo kunne blive suppleret med billeder af al frodigheden?
Fordi Kajs Have fra 1. april ikke er mere.Efter 53 år er Kajs lejemål nemlig blevet sagt op af Staten.
Han modtog et rekommanderet brev fra en velfærdsstat, som åbenbart fattes penge i en grad, så der ikke er plads til etik eller menneskelige hensyn.
Efter 53 år bliver Kaj smidt ud af sit sommerhus med 3 måneders varsel - for det er det der står i den lejekontrakt, som han indgik tilbage i 1956.
Med den nye lovgivning, som giver en kommune mulighed for at tillade en bebyggelsesprocent på 30 kan grunden nemlig nu sælges som byggegrund.
Ikke fordi det er det bedste tidspunkt at sælge byggegrunde. Det ville sikkert indbringe langt mere, hvis man ventede i nogle år til grundpriserne igen er i top...
Til den tid ville Kaj sikkert heller ikke være mere, og det ville ikke gøre så ondt at se bulldozerne rulle ind og jævne 53 års kærlighed til et frirum med jorden, så der kan knaldes endnu et typehus op.
ØV, hvor er jeg skuffet over
Velfærdsstaten Danmark!:o(
Indlæg
